CHRIS CORNELL
Lørdag den 11. november 2017 21.00
Tobakken
Gasværksgade 2
6700 Esbjerg
Køb

Lørdag 11. november kl. 21.00

A TRIBUTE TO CHRIS CORNELL

Den 17. maj i år mistede verden en af de helt store stemmer, da den kun 52-årige Chris Cornell gik bort. Lige som en anden af de helt store stemmer, der var med til at definere Grunge-genren i 90’erne, valgte Chris Cornell nemlig at tage sit eget liv, som Kurt Cobain fra Nirvana også gjorde det 23 år tidligere. Dermed blev endnu et kapitel i Grunge- såvel som musikhistorien lukket og efterlod en masse fans dybt rystede. Cornell var kommet langt på sin musikalske rejse, og selvom han – sammen med resten af bandmedlemmerne i Soundgarden genoplivede bandet i 2012 og udgav pladen ”King Animal”, så havde han på daværende tidspunkt allerede en karriere bag sig, der talte både tre plader med bandet Audioslave - som han dannede med 3 af medlemmerne fra Rage Against The Machine - en håndfuld solo-plader og så den legendariske plade ”Temple Of The Dog” med bandet af samme navn i tilbage i 1991. Det var dog Soundgarden, som Cornell startede og sluttede sin musikalske karriere i, og netop det band han turnerede med, da det hele sluttede brat den aften efter en koncert i Detroit, hvor Cornell begik selvmord på et hotelværelse. Soundgarden udgav hele 8 plader, hvoraf den første udkom allerede i 1988, og netop her trådte Chris sine barnesko og var med til det kommercielle gennembrud i 1994 med pladen Superunknown, der bl.a. talte hittet ” Balck Hole Sun” og høstede adskillige Grammy Awards.

Chris Cornell var udstyret med en gudsbenådet stemme, der spændte meget vidt rent registermæssigt. Han havde en dybde og en indlevelse i sin sang som kun få havde, men havde samtidig en power og rå energi i sin stemme, der kunne blæse alle omkuld, og holde stand mod den massive guitarmur i Audioslave. Chris var samtidig en sangskriver, der altid udfordrede feltet, og tog helt sine egne veje rent melodisk, hvilket også lod sig høre på de fem plader han udgav i sit eget navn.

Til denne hyldestkoncert vil der blive spillet numre fra hele hans karriere, og vanen tro vil der være et større line-up af lokale musikere med tilknytning til den esbjergensiske musikscene, under ledelse af guitaristen Kennet Lauridsen, der giver deres bud på Chris Cornells musik.

Andre kunder, der købte "CHRIS CORNELL", har også købt:
BACK IN BLACK

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Kundelogin

Basket Points array(0) {
}
Debitor Points array(0) {
}
Total Points array(0) {
}

Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Powered by Billetten A/S
Server-id: 17.16
Cookiepolitik