BENJAMIN KOPPEL JAZZ GALLA
Fredag den 27. april 2018 21.00
Tobakken
Gasværksgade 2
6700 Esbjerg
Køb

Siden 2013 har Jazz Galla turneret for fulde huse med forskellige shows og en lang række af landets største stemmer og bedste entertainere. I 2018 hylder Benjamin Koppel Jazz Galla Class of 1958 - levende og afdøde legender: Madonna, Prince, Michael Jackson mm. i anledningen af deres 60 års fødselsdag. De excentriske super stjerner har leveret en sangskat som indeholder nogle af de mest opløftende popsange, store ballader og power hits som verden har kendt!
Koncerten d. 27 april byder på alle de største hits fortolket af Kaya Brüel, Bobo Moreno og Marie Carmen Koppel i gennemswingende og jazzede udgaver, akkompagneret af nogle af landets bedste jazz musikere. Så der er lagt op til en glamourøs og sprudlende aften i selskab med Benjamin Koppel Jazz Galla.

Benjamin Koppel er rundet af en stor musikalsk familie. Som 15-årig var han medstifter af soul/rock-orkestret Tournesoul og dannede samtidig sin egen jazz-kvartet, der i 1993 udgav debut-cd'en Benjamin Koppel Quartet. I 1992 modtog han, som den første jazzmusiker, Jacob Gades Legatets store pris og har siden modtaget et væld af priser og hædersbevisninger, bla. blev han kåret til Ridder af den Franske republik med den fine orden "Chevalier des arts et des lettres" i 2011 af den franske kulturminister.

Hans virtuositet og musikalske overskud befinder sig lige godt i både jazz, soul, pop og klassiske sammenhænge og han har markeret sig utrolig stærkt inden for disse genrer både i Danmark og internationalt. Og så har han udgivet omkring 50 CDer som solist og kapelmester foruden at medvirke på flere hundrede andre udgivelser.

Hans saxofonspil kan høres på en lang række danske cd'er med bl.a. danske topnavne som Danseorkestret, Moonjam, Rugsted & Kreutzfeldt, Maria Montell, Marie Carmen Koppel, Hanne Boel, Alberte Winding, Sanne Salomonsen samt soundtracks til adskillige film, tegnefilm – bl.a. Jungledyret Hugo – og balletter. Og så har Benjamin bla. spillet og indspillet med de største internationale jazzstjerner, fra Joe Lovano over Paul Bley, fra Phil Woods til Jim Hall, Kenny Werner og Jack deJohnette.

Lineup: Benjamin Koppel (saxofon), Kaya Brüel(vokal), Bobo Moreno (vokal), Marie Carmen Koppel (vokal) m.fl.

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Kundelogin

Basket Points array(0) {
}
Debitor Points array(0) {
}
Total Points array(0) {
}

Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Powered by Billetten A/S
Server-id: 17.18
Cookiepolitik